Danmarks mest karakteriske og uberørte natur findes ved ubebyggede kyster, lavvandede områder, øer, vige, fjorde, klitter, marsk og strandenge.
Disse områder og vigtige for både dyr, planter og mennesker.
Den nye 300 m strandbeskyttelseslinje
STRANDBESKYTTELSE - FØR
Allerede i 1930’erne blev der bygget så meget langs kysterne, at byggeriet med tilhørende afspærringer ofte var skæmmende for landskabet. Det kunne også forringe mulighederne for at tilvejebringe friluftsarealer for almenheden. Folketinget besluttede derfor i 1937 ved en ændring af naturfredningsloven at indføre en strandbyggelinie på 100 m, sådan at der ikke længere kunnebygges tæt på kysten.
STRANDBESKYTTELSE - NU
Strandbyggelinien har siden 1969 heddet strand beskyttelseslinien, fordi reglen efter 1969 forbyder ikke blot byggeri, men enhver ændring af tilstanden f.eks. terrænændring og Beplantning. Den har betydet, at de danske strande -trods befolknings- og velstandsvækst - er bevaret bedre end strandene i de fleste andre tæt befolkede lande.
STRANDBESKYTTELSE - om 3-4 år
I 1994 besluttede Folketinget at udvide lovens strandbeskyttelseszone fra 100 til 300 m. Hovedsigtet er at sikre den truede og Begrænsede naturressource, som de åbne kyster er, i en større dybde. Byer undtages normalt fra Beskyttelse.
Udvidelsen træder i kraft om 3 - 4 år, når Strandbeskyttelseskommissionen (se Bagsiden) har gennemgået landets kyster og Foreslået miljø- og energiministeren, hvor den nye zone skal reduceres eller bortfalde. Indtil da gælder den gamle regel.
STRANDBESKYTTELSE OG DE DIREKTE BERØRTE EJERE
Efter loven skal ejere, hvis ejendomme berøres afstrandbeskyttelse orienteres direkte. Det vil underkommissionens amtsvise gennemgang af landet ske ved, at ejerne får brev med et Vedlagt kortmateriale, som orienterer om liniens forløb på deres ejendomme.
Kommissionens forslag vil også blive fremlagt på rådhuset.
Ejere og andre kan inden 4 uger gøre indsigelse mod forslaget.
STRANDBESKYTTELSE OG LANDBRUG
300 m beskyttelsen har - i forhold til Iandbruget - stortset samme indhold som den hidtidige 100 m beskyttelse. Så landmændene kan - bortset fra tilplantning med juletræer, energiafgrøder o.lign. - dyrke deres jorder inden for de 300 m, som de hidtil har gjort. I den nuværende 100 m zone kræver landbrugsbyggeri dispensation. I den nye 300 m zone kan ejeren uden at søge dispensation opføre byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom, når det opføres i umiddelbar tilknytning ti! eksisterende bygninger. Amtsrådet skal dog godkende bygningernes nærmere beliggenhed og ydre udformning.
STRANDBESKYTTELSE OG TILPLANTNING
Hvor der ved lovens ikrafttræden den 1.august 1994 var tilplantet med juletræer, en energiafgrøder, frugtplantager og lignende bevoksninger i kort omdrift, kan disse driftsformer fortsætte. Udskiftning af eksisterende læhegn er heller ikke omfattet af tilplantningsforbudet. Men når den nye linie træder i kraft, vil nye tilplantninger med de nævnte afgrøder eller læhegn kræve dispensation i hele 300 m zonen, ligesom det i dag kræves i 100 m zonen.
Indtil den nye linie træder i kraft, er det ikke forbudt at tilplante arealer, der ligger mellem 100 m linien og 300 m linien. Men når træerne til sin tid skal fældes, skal der søges om dispensation til gentilplantning.
STRANDBESKYTTELSE OG SOMMERHUSE
I godkendte sommerhusområder ændres beskyttelseslinien normalt ikke. Den er fortsat 100 metereller den kortere afstand, der er fastsat tidligere. Hviskysten i årenes løb er rykket tættere på bebyggelsen,vil der blive fastsat en ny linie. Selve bebyggelsen vildog som hidtil normalt være undtaget. Amt ellerkommune kan oplyse, om et sommerhus ligger igodkendt somrnerhusområde. 300 rn Iinien får derforkun betydning for de få sommerhuse, der ikke ligger i et godkendt somrnerhusområde.
Bliver et sommerhus omfattet af 300 m zonen, betyderdet, at bebyggelsen ikke må udvides eller ændres uden dispensation fra amtet.
TILPLANTNING I ZONEN
Hvis De har aktuelle planer om at tilplante arealer i zonen mellem 100 og 300 m, er der allerede nu en meget begrænset mulighed for at få en dispensation, som sikrer, at De også kan gentilplante efter afdrift. En af betingelserne er, at 80% eller mere af ejendommen ligger zonen mellem 100 og 300 m. Dispensation skal søges hos Strandbeskyttelseskommissionen.
LINIEN VIL KOMME TIL AT LIGGE FAST
Beskyttelseslinien vil, når den træder i kraft, ligge fast. Den flytter sig ikke i takt med kystens nedbrydning ellerændringer i vegetationsgrænsen. Den vil kunne ses på Kort- og Matrikelstyrelsens kommende digitale kort.
ERSTATNING?
Da 100 m byggelinien blev indført i 1937 blev der ikkeydet erstatning til grundejerne. Det samme gælder nu,hvor beskyttelseszonen udvides til 300 m.
YDERLIGERE INFORMATION
Strandbeskyttelseskommissionens sekretariat,
Haraldsgade 53, 2100 København Ø,
Tlf.: 39 47 20 00 (fax. fax 39 47 28 56),
bistår gerne med oplysninger.
STRANDBESKYTTELSESKOMMISSIONEN
består af repræsentanter for land- og skovbruget organisationer og for Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Erhvervsministeriet, Trafikministeriet, Landbrugsministeriet og Miljø- og Energiministeriet. Den blev nedsat af miljø- og energiministeren i efteråret 1995.
Kommissionen udarbejder - amt for amt - forslag til beskyttelsesliniernes forløb. Forslagene offentliggøres med en frist på 4 uger til at fremsætte indsigelser.
Kommissionen behandler de indsigelser der indkommer, og afgiveren samlet indstilling til miljø- og energiministeren.
Ministeren træffer herefter den endelige afgørelse og bestemmer hvornår de nye beskyttelseslinier træder i kraft samtidigt for hele landet
DE VIGTIGSTE
Lov om naturbeskyttelse,
§ 15.
Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder og af andre kyststrækninger, i en afstand at 300 m fra begyndelsen af den sammenhængende landvegetation. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Stk.2. For områder, som er fastlagt somsommerhusområder, er den i stk.1 nævntestrandbeskyttelseslinie 100 m, jf. dog stk. 3.
Stk.3.
På særligt udpegede områder, der er berørt af bebyggelse og lignende, bestemmer miljøministeren, atstrandbeskyttelseslinien forløber nærmere kysten endfastsat i stk. 1 og stk. 2, eller at strandbeskyttelseslinien ikke gælder.
Stk.4.
Forbuddet i stk. 1 jo. stk. 2, gælder ikke for
-
Iandbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning,
-
gentilplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver
-
sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme
-
bestående forsvarsanlæg, der anvendes til forsvars formål
-
havneanlæg og de Iandarealer, der ved Iokalplaner udlagt til havneformål
-
kyststrækninger, der er klitfredede, jf. 8 og 9, og
-
byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog amtsrådets tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed og ydre udformning.
Stk.5.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 og 2 ikke skal gælde for nærmere angivne arter af anlæg, der tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder for diger høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse.
§ 65.
Stk. 3.
Amtsrådet kan i særlige tilfælde gøre undtagelse for bestemmelserne i... § 15, stk.1og stk.2 samt fra bestemmelser fastsat i medfør af § 15, stk. 3.
Ovenstående er en kopi af Pjece
Udgivet 1997 af Strandbeskyttelseskommissionen.
Illustrationer: Jette Jørgensen.
Layout: Birgith Themberg.
Trykt hos Fihl-Jensens Bogtrykkeri på CyClus Print (50% genhrugs- og 50% nye fibre
Kontakt os
Udfyld formularen, så vender vi tilbage hurtigst muligt.